Klassisk shaker-køkken på Frederiksberg

I et af Københavns mest populære kvarterer – Frederiksberg – står Nordiska Kök bag et klassisk shaker-køkken i skandinavisk stil til et dansk-svensk par. Da parret flyttede ind, blev lejligheden renoveret ned til mindste detalje, alle steder med et stærkt fokus på at bevare og fremhæve den oprindelige arkitektur og undgå moderne løsninger, der ikke passede ind i den charmerende lejlighed fra århundredeskiftet.

Se flere af vores skandinaviske shaker-køkkener.

Klassisk shaker-køkken i skandinavisk stil fra Nordiska Kök.

Køkkenlågerne har med deres symmetriske rammer et klassisk udtryk, og grebene er elegante og enkle.

Da parret købte lejligheden, var de lige vendt hjem fra et års ophold i udlandet. De var forelskede i dens historiske udtryk, og derfor valgte de at bygge et klassisk shaker-køkken med et moderne touch – et valg, de i dag er utroligt glade for, fordi looket er rent og tidløst.

Den amerikanske shaker-bevægelse stod for en byggestil, der har fokus på samspillet mellem håndværk, kvalitet og funktionalitet. Køkkenlågerne har med deres symmetriske rammer et klassisk udtryk, og grebene er elegante og enkle. Shaker-bevægelsens farver blev ofte fremstillet af ler og pigmenter fra planter, hvilket resulterede i matte, naturlige jordfarver. Denne særlige farveholdning går derfor igen i det luftige shaker-køkken på Frederiksberg, hvor lågerne er malet i en varm, grå tone.

Køkkenet er luftigt med en lille spiseplads til enkle måltider.

Den smukke bordplade og stænkplade, giver køkkenet et harmonisk udtryk. Shaker-stilen er forbundet med kvalitet og enkelhed, så marmor var et oplagt valg.

Det var ejernes ønske, at indretningen tillod dem at være værter for store middage, og de valgte derfor at have et stort bord i den separate spisestue, der støder op til køkkenet. Denne løsning sikrer, at gæsterne ikke bliver distraheret af travlheden i køkkenet før middagen og af opvasken, hvis det passer bedst, at den står til næste dag, samtidig med at køkkenet forbliver luftigt og er let at bevæge sig rundt i.

Fordi designet er styret af lejlighedens eksisterende arkitektur, føles køkkenet både moderne og minimalistisk, samtidig med, at det passer perfekt til de arkitektoniske elementer, boligen er født med, eksempelvis vinduerne og lofternes originale stuk. De slanke, lige skabslåger er i formgivningen afbalancerede og beherskede, og ved at anvende rolige toner som grå og hvid får naturstenen og det smukke trægulv den opmærksomhed, begge dele fortjener.

Rene linjer og materialer, der udstråler kvalitet og holdbarhed.

Det originale gulv er blevet slebet for at skabe en varm og blød kontrast til det grå, moderne shaker-køkken med metalgreb fra Brand Collective.

I fuld overensstemmelse med Shaker-bevægelsens principper tiltrækker den valgte sten – brugt til blandt andet køkken-øen – øjet uden at være overvældende eller anmassende i sit udtryk. For at tilføje en blød stoflighed til rummet, har parret valgt at indrette med gardiner og træmøbler, der giver en indbydende og hyggelig stemning.

Ved køkkenøen tilbereder parret måltider sammen med deres middagsgæster eller drikker et glas vin sammen før middagen. Find mere inspiration til køkkenø.

De flade overskabe er også klassiske for shaker-køkkener. Det skaber en rummelig fornemmelse og giver samtidig plads til meget af køkkenets opbevaring.

Grebene på skufferne og skabene er lavet af den danske indretningsarkitekt bag Brand Collective. De minimalistiske greb er et lidt skævt og modigt valg, der sikrer, at køkkenet ikke føles for traditionelt. Ved at arbejde med kontraster mellem det moderne og det klassiske har parret på Frederiksberg således fået et både interessant og personligt køkken, som med al sandsynlighed vil stå tidens prøve.

Bliv inspireret af flere landkøkkener.

Find den bedste køkkeninspiration fra vores seneste køkkenprojekter.


Foto: Andrea Papini for Nordiska Kök

Styling: Marie Graunbøl

Hannah Petersson