Japandi – Skandinavisk design møder japansk æstetik
Japandi er en indretningsstil, som kombinerer det bedste fra den minimalistiske, skandinaviske æstetik med den traditionelle japanske elegance, hvorved man opnår både en funktionel indretning og visuel ro. Et køkken i Japandi-stil er således afbalanceret og indbydende – og stedet, hvor det allerbedste fra de to verdener mødes.
Hvad er Japandi?
Japandi trækker på det bedste fra to kulturer; funktionalitet og enkelhed fra skandinavisk design og minimalisme og elegance fra traditionel japansk stil. Fælles for de to æstetiske traditioner er værdsættelsen af enkelhed, og netop et enkelt formsprog og rene linjer kombineret med varme toner og naturlige materialer er udgangspunktet for Japandi. Supplerer du med mørke detaljer, kan du at skabe dybde i rummet og forvandle dit hjem til en rolig og harmonisk base.
Materialevalg til et køkken i Japandi-stil
Japandi er som æstetisk retning kendetegnet ved et brug af materialer som træ, sten og keramik. Et køkken i Japandi-stil, hvor farvetonerne rammer hinanden, og der er et minimum af kontrast, giver et ensartet udtryk, og ved således at kombinere forskellige naturmaterialer skabes et rum, som er funktionelt, men samtidig bidrager til ro og velvære.
Sådan lykkes du med Japandi – fire enkle tips
1. Integrer naturmaterialer som træ og sten, som er kendetegnende for Japandi-stilen, og skab en rolig og harmonisk atmosfære i køkkenet.
2. Vælg neutrale farver som hvid, beige, grå og sort. Også mørkere nuancer af træ er et typisk valg for at skabe Japandi-stilen.
3. Kombiner japansk æstetik med skandinavisk funktionalitet gennem rene linjer, træ og praktiske opbevaringsløsninger i køkkenet.
4. Maksimer naturligt lys med store vinduer eller glasdøre. Vælg desuden enkel, funktionel belysning som spotlights eller minimalistiske pendellamper for at fremhæve køkkenets naturlige materialer og farver.
Med Japandi-stilen kan du skabe en fredfyldt atmosfære i dit hjem, der tegnes af både den skandinaviske og japanske designfilosofi.
Farvevalg til et Japandi-køkken
Japandi tager den kølige, minimalistiske stil fra skandinavisk design, men supplerer med varmere, mere jordnære farvetoner med japanske påvirkning. Den dæmpede farvepalet og de mørke træsorter er kendetegnende for Japandi-stilen. En lysere bordplade kombineret med mørke skabslåger i eg er et perfekt eksempel på, hvordan farver og materialer kan spille sammen. Den neutrale farvepalet gør Japandi til en indretningsstil, der forbliver relevant, selvom årene går.
Almindelige spørgsmål om Japandi
Hvad er japandi stil?
Japandi-stilen er en fusion af skandinavisk enkelhed og traditionel japansk design. Nøje udvalgte naturmaterialer og fokus på høj kvalitet er centrale kendetegn. Japandi-stilen stræber efter at skabe en harmonisk balance mellem funktionalitet og enkelhed, hvilket resulterer i et roligt og stilrent udtryk.
Hvad er japansk design?
Traditionelt japanske design er kendetegnet ved rene linjer og nøje udvalgte naturmaterialer. Træ er et vigtigt grundelement, hvilket skaber en rolig og harmonisk atmosfære.
Hvordan skaber man en harmonisk Japandi-indretning?
Integrér smarte opbevaringsløsninger og ergonomiske møbler for at maksimere funktionaliteten i køkkenet. Skandinavisk design fokuserer på praktiske løsninger, mens den japanske stil efterstræber harmoni og balance i rummet.
Hvad kendetegner skandinavisk køkkendesign?
Skandinavisk køkkendesign er kendetegnet ved en minimalistisk og funktionel stil, der fokuserer på enkelhed, lys og naturmaterialer. Skandinaviske køkkener er ofte lavet af træ med en neutral farvepalet, samt klogt udtænkte funktioner og praktiske løsninger. Mødet mellem skandinavisk køkkendesign og japansk design kaldes ofte Japandi. Se flere af vores skandinaviske designkøkkener.
Læs mere om, hvordan man bygger køkken med Nordiska Kök.
Se mere køkkeninspiration.