Det danske designkøkken

Lige uden for Helsingør, i den hyggelige landsby Humlebæk, har den danske indretningsarkitekt Allan Torp fundet sin base i et historisk bondehus fra 1840. Huset er indrettet med dansk design tilsat et moderne trækøkken i lys eg fra Nordiska Kök, der står i smuk kontrast til bygningens mange historiske detaljer.

Læs mere om, hvordan du bygger et køkken med Nordiska Kök.

Lyst egetræskøkken med rustikt rammeværk. Skjulte grebslister og glat design.

I det danske landskab, uden for Helsingør, har Allan Torp købt en smuk bondehus fra 1840.

Allan og hans partner, der tidligere boede sammen i en lejlighed i København, længtes efter et roligere liv tæt på naturen, men ønskede stadig at beholde kontakten til storbyen. Valget faldt derfor på det lille, gule bindingsværkshus opført i 1840, som de ved et tilfælde kørte forbi, da de udforskede området i håb at finde det helt særlige sted, der kunne blive deres nye hjem.

- For os var det vigtigt at finde det sted, hvor der var ro, men hvor vi samtidig kunne være kreative. Naturen, husets arkitektur og områdets rige historie gav os alt dette, og mere til, siger Allan.

Det glatte rammekøkken i lys eg passer godt til Allans øvrige møbler og danske designklassikere.

Skuffer i massivt egetræ forstærker følelsen af kvalitet i køkkenet. Alle skuffer har desuden softclose-funktion, som altid i køkkener fra Nordiska Kök.

Allan, der arbejder som influencer og indretningsarkitekt med firmaet Bungalow5 Studio, har altid nydt de udfordringer, som følger med at arbejde kreativt med indretning – også i sit eget hjem. Til husets hjerte, køkkenet, faldt valget på et lyst egetræskøkken, fordi formgivningen var både nutidig og skandinavisk, og desuden flugtede med Allans forkærlighed for danske designklassikere.

I rummet er den ene væg i dag helt dækket af underskabe med svævende hylder, hvilket skaber en lys og luftig fornemmelse i det ellers relativt lille køkken. Langs den anden væg er der placeret fire højskabe med indbyggede hvidevarer, hvilket skaber et samlet, ensartet udtryk.

For os var Nordiska Kök det oplagte valg på grund af det smukke design og prisklassen. Vi synes, at det køkken, vi har valgt, udstråler den særlige skandinaviske, tidsløse kvalitet, som betyder, at vi vil holde af det i lang tid fremover.
— Allan Torp

Allans sans for detaljer og indretning er tydelig i alle husets rum.

Køleskabet og fryseren er integreret i højskabene for at give et mere roligt indtryk. Ovn fra Miele.

For parret var det vigtigt, at køkkenet hverken føltes for moderne eller for rustikt, men snarere var en ideel og afbalanceret blanding, fordi husets arkitektur allerede var markant og skilte sig ud. Med sine skjulte grebslister og en tydelig ramme var det valgte design i Allans øjne særligt interessant, fordi det moderne og strømlinede kunne mødes med det landlige udtryk. Skandinavisk design ”med et twist”, som Allan selv beskriver det.

De smukke åretegninger i træet fremhæves på solrige dage, og det skaber sammen med den grå kalkstensbordplade i Thala Grey en smuk dynamik og kontrast til de hvidpudsede vægge.

Dansk design i harmoni med originale detaljer som loftsbjælker og pudsede vægge i dette hus på landet i Danmark.

Naturen er lige om hjørnet, præcis som Allan og hans partner længtes efter, da de forlod København til fordel for landet.

Lys eg med Thala Grey kalkstensbordplade.

- Køkkenets design og funktionalitet får rummet til at føles større, end det rent faktisk er. Fordi køkkenet støder op til stuen og planløsningen er åben, var det vigtigt, at køkkenet passede til resten af huset. Og nu, hvor alt er færdigt, kan jeg konstatere, at det blev nøjagtigt, som vi havde forestillet os, siger Allan.

For at skabe en luftig følelse i køkkenet blev der valgt en svævehylde i stedet for overskabe. På hylden udstiller Allan nogle af sine kunstværker.

Træets smukke årer træder tydeligt frem og bringer naturen ind i køkkenet.

Se mere inspiration til køkkener i træ.

Humlebæk

Humlebæk er i Danmark kendt som en charmerende kystby, der er hjemsted for det internationalt anerkendte Louisiana Museum. Byen er desuden værd at besøge for sine små, idylliske gader, som året rundt tiltrækker turister og kunstentusiaster på grund af museet, der er byens vartegn.

 Den lille havn, de smukke strande og grønne områder gør desuden byen til et vidunderligt fristed for både lokale og besøgende. Områdets rige natur og mange kulturelle tilbud gør den til en attraktiv destination, hvis man vil udforske den danske kulturarv.

 Louisiana Museum of Modern Art

Danske Louisiana Museum of Modern Art, der ligger i Humlebæk cirka 35 kilometer nord for København, er et af verdens mest anerkendte museer for moderne kunst. Museet blev grundlagt i 1958, og dets store samling omfatter ikke kun vigtige værker fra den moderne kunstskat, men også en imponerende samling af design, arkitektur og fotografi.

Find den bedste køkkeninspiration fra vores seneste køkkenprojekter.


Foto: Andrea Papini for Nordiska Kök

Hannah Petersson