Hvad er vigtigt at tænke på når du planlægger dit nye køkken? Hvordan får man det mest holdbare køkken? Her har vi lavet en tjekliste over de 5 ting, som det er værd at tænke over, når du skal skabe dit nye køkken. 

1. Et smart flow i køkkenet gør hverdagen meget lettere!

Tænk over, om I normalt er en, to eller flere i køkkenet. De, der ofte er alene, vil gerne have adgang til det meste uden at skulle frem og tilbage og uden at skulle stå på en skammel efter de vigtigste køkkenredskaber. Hvis I normalt er to eller flere, bør I kunne åbne vigtige skuffer, mens nogen står ved komfuret eller ved håndvasken. Tænk over, hvad der fungerer godt i det køkken, du har i dag, og hvad der fungerer mindre godt.

2. Hvor meget opbevaring har du behov for?

Det kan være helt fint med et luftigt, minimalistisk køkken, der kun består af én enkelt række underskabe. Men hvis du har en storslået samling af service, køkkenredskaber eller andre køkkenting, så er der måske behov for mere opbevaring, end du umiddelbart tror. Lav en opgørelse over dine nuværende skabe: Hvor meget af indholdet vil du beholde? Måske føler du ligefrem, at du har brug for mere indbo i fremtiden? Disse behov vil vores dygtige køkkendesignere så gå ud fra, når de tegner dit kommende køkken.

3. Hvordan bruger du køkkenet?

Tænk over, hvordan du anvender dit køkken i dag. Hvad laver du til daglig, hvad laver du ofte? Sådan kan vi regne ud, hvor mange stik der er brug for, hvor stor køkkenvasken og køleskabet skal være, og måske også om du har brug for en ekstra belysning eller døre/låger.

4. Hvad skal køkkenet koste? Lav et budget for renoveringen.

Det bliver meget nemmere at planlægge og afgrænse det nye køkken, hvis du ved, hvor mange penge du har til renoveringen. Er det et stort køkken med mange skabe, du ønsker dig, eller et mere minimalistisk køkken med blot underskabe og åbne hylder? For at få et bud på, hvad netop dit køkken kommer til at koste, kan du kigge i vores prisguide. Her finder du priser på vores forskellige køkkenløsninger. Du kan finde vores priser her.

5. Få et indtryk af den omkringliggende arkitektur

Se dig omkring i din bolig. Hvilke stilelementer har arkitekten anvendt, hvilke materialer og hvilke farver? Hvilken stil har din indretning og indbo? Ved at designe et køkken, der passer både til boligen og dig selv, sørger du for at øge køkkenets levetid - og du har med stor sandsynlighed slet ikke lyst til at udskifte det, selvom moden ændrer sig.

Her har vi også samlet køkkeninspiration, køkkenindretning, bordplader, hvidevarer, tips til køkkenrenovering og guides til, hvordan man skal tænke, når man planlægger køkkenet.