Det moderne skandinaviske køkken
Et af de mest populære køkkener på de sociale medier og blandt Nordiska Köks bloglæsere er dette eksklusive køkken i en varm grå tone og en smuk, gråmeleret marmor.
Det mest iøjnefaldende ved dette moderne køkken er den smukke Arabescato-marmor, der dækker bordplader, vægge og køkken-ø. Når man bruger store flader af sten, kan et rum imidlertid let opfattes som hårdt og kantet, men det gælder ikke her, hvor stemingen i stedet er blød og varm på grund af køkkenets opbygning og farvernes sammensætning.
Find den bedste køkkeninspiration fra vores seneste køkkenprojekter.
Det populære design fra Nordiska Kök finder man i en stor lejlighed i den Stockholmske bydel Östermalm, hvor ejeren ønskede sig et funktionelt køkken, som samtidig skulle føles luksuriøst og indbydende. Køkkenet skulle passe ind i resten af lejligheden, som stammer fra århundredeskiftet og er indrettet i lyse, varme toner, og hvor man gennemgående har bevaret de originale detaljer fra dengang, bygningen blev opført i begyndelsen af forrige århundrede.
Valget faldt derfor på et moderne, slankt køkken med brede skuffer og højskabe malet i en varm ”greige” – en blanding af beige og grå – der får den smukke marmor til at stå frem. Ved at skabe symmetriske linjer i hele køkkenet føles det harmonisk, og arkitektoniske detaljer som eksempelvis loftets struktur og det smukke parketgulv fremhæves og spiller sammen med køkkendesignet.
Køkkenet er placeret i et stort rum med kun et enkelt vindue. Derfor var ideen at skabe lignende store overflader og masser af opbevaring i de tre forskellige dele, som hele køkkenet består af. Samtidig er området omkring vinduet helt åbent for at maksimere lysindfaldet i rummet.
Se flere af vores minimalistisk køkken.
Foto: Kristofer Johnson
Styling: Amanda Rodriguez