Emelie Lindmarks skandinaviske køkken i Barcelona
Svenske Emelie Lindmark, der er bedre kendt som @emitaz på Instagram, står bag modebrandet Le Capsole. Sammen med sin mand, Gerard Sabé, har hun netop renoveret sin drømmelejlighed i Barcelona i lys skandinavisk stil og med et elegant shaker-køkken fra Nordiska Kök.
Læs mere om, hvordan du bygger et køkken med Nordiska Kök.
Efter lang tids søgen fandt parret Emelie og Gerard endelig deres drømmelejlighed i Barcelona. Selvom lejligheden krævede omfattende istandsættelse, vidste de med det samme, at den havde potentiale. Parret, der oprindeligt kommer fra Sverige og Spanien, ønskede at skabe den perfekte ramme om livet som var både stilrent og hjemligt, med indslag fra både Sverige og Spanien.
Indretningen skulle være lys og skandinavisk, men med en klar forbindelse til det spanske og en mere rustik følelse. Køkkenet skulle derfor naturligvis også have et nordisk islæt, men tilsat en varme, der ville harmonere med resten af interiøret.
I et interview i Vogue Scandinavia delte Emelie sine overvejelser, der gik på at vælge et køkkenbrand til at designe sit nye køkken. Da hun opdagede, at Nordiska Kök var begyndt at levere til hele Europa, herunder Spanien, udbrød hun:
Da parret begyndte planlægningen, opdagede Emelie, at næsten alle hendes inspirationsbilleder på Pinterest var fra Nordiska Kök. Da hun fandt ud af, at køkkenerne, som produceres i Nordiska Köks snedkerværksted uden for Göteborg, hvor Emelie også oprindeligt kommer fra, kunne leveres til Spanien, var beslutningen ligetil. Når noget kommer fra hjemlandet Sverige ligger det nemlig altid hendes hjerte nær, påpeger hun, og designet af køkkenet gik i gang kort efter.
Da Emelie og Gerard blev spurgt, om de havde nogen betænkeligheder ved at bestille et køkken fra Sverige, som de kun havde set online og på sociale medier, til deres hjem i Spanien, var de begge enige om, at de ikke havde tøvet så meget som en eneste gang. Emelie mente, at det kun ville være rart at vise, at et køkkenbrand fra Sverige faktisk kunne levere internationalt, og de var overbeviste om, at resultatet ville blive godt.
Køkkenet er i dag designet ned til mindste detalje til parrets lejlighed og er i shaker-stil med en lidt smallere ramme for at opnå et elegant og sofistikeret look, hvilket var præcis, hvad parret havde i tankerne. De ønskede et lyst køkken, men i kontrast til mørkt træ; en perfekt blanding af skandinavisk minimalisme og middelhavsvarme med et strejf af rustik charme.
Det stod hurtigt klart, at en kaffestation var et must-have for parret. Med sin populære profil på både Instagram og Youtube producerer Emelie meget af sit indhold i køkkenet, især omkring kaffestationen, hvor det mørke egetræ skaber en smuk kontrast til de ellers lyse, beige farvetoner.
En interessant og originalt udtænkt detalje i køkkenet er den skjulte indgang til vaskerummet. Bag enkelte af skabslågerne, som giver indtryk af at være helt almindelige køkkenskabe, er der en hemmelig indgang. Når døren er lukket, er vaskerummet skjult – perfekt til dage, hvor der er meget vasketøj, men mindre tid til at vaske.
Se flere af vores shaker-køkkener.